NYHED – Ridelejr i vinterferien!

Vinterferien er lige om hjørnet, og i den forbindelse afholder HippoXplore ridelejr for børn og unge (min. 10 år).

Vi skal ud at ride en masse: på stranden, heden og i skoven🌲🌊
Der er mulighed for baneridning – hvem ved, måske en islænder kan springe? Vi skal strigle og soignere hestene med præmier til alle. Vi skal lave agility, balancere på bomme og gå gennem labyrinter. Vi skal bade, spise kage og slutter dagen af med burger på grillen rundt om bålet🔥🍔
Alt i alt nogle dage med HEST, HEST og så lidt mere HEST 🐎

Ridelejren kommer til at foregå følgende dage:
📅 Mandag d. 10. februar – kl. 9-19
📅 Tirsdag d. 11 februar – kl. 9-19

Der er ikke et krav om deltagelse begge dage. Under de foregående lejre har der været et ønske om overnatning, men det har desværre ikke været muligt at finde sted til dette denne gang. Vi har derfor i stedet lagt dagene lige efter hinanden, således at man kan komme 2 dage i træk hvis det ønskes.

Vi er opmærksomme på, at flere kommuner først afholder vinterferie i uge 8, og vi åbner derfor også op for muligheden for ridelejr i denne uge, hvis det bliver efterspurgt ❄️

Prisen er 895 kr. pr. person pr. dag. Man er som sagt velkommen begge dage, men kan også sagtens nøjes med den ene.

Tilmelding og spørgsmål til info@hippoxplore.dk med navn, alder, højde, vægt, niveau samt andre relevante oplysninger.
Tilmeldingen er bindende, og refunderes ikke ved afbud. Pladserne tildeles efter først til mølle princippet.
Ridelejren afholdes ved minimum 3 tilmeldte. Begrænset antal pladser.

2020-01-05T18:12:44+00:004. januar, 2020|Holdridning, Luksus, Ponytrækture, Rideferie, Shetlændere, Turridning|